Blåbærmarmelade

Til 2 marmeladeglas

500 g blåbær (friske eller frosne)
250 g sukker
2 stang kanel
2 tsk. geleringspulver til marmelade / eller 3 skiver økologisk citron med skal

Skyl bærrene og kom dem i en rummelig gryde.
Fremgangsmåde 1 – med geleringspulver:
Bland geleringspulveret med 2 spsk. sukker og stil det til side.
Kom resten af sukkeret  og kanelstængerne i gryden til bærrene og kog blandingen ca. 8 minutter uden låg.
Skum evt. undervejs.
Tag gryden af varmen og drys geleringssukkeret i marmeladen under omrøring.
Kog marmeladen op under omrøring i ca. 1/2 minut.
Fremgangsmåde 2 – med citronskiver:
Kom sukker, kanelstænger og citronskiver ned til bærrene.
Det hele koges uden låg i ca. 15 min. Undervejs kan du evt. mase blåbærrene med et piskeris. Hvis du ønsker en glat marmelade, kan du til slut tage kanelstænger og citronskiver op og blende bærrene

Den færdige marmelade hældes på rengjorte, skoldede glas. Fordel de 2 stænger kanel i hvert glas.
Sæt straks låg på glassene og opbevar marmeladen køligt.

(Lea)

Kalvebryst med fyld

4 – 6 personer

1 kg kalvebryst – udbenet
75 g bacon
1 porre (eller det grønne af 2 porrer ved LowFODMAP)
25 g tørrede tranebær
25 g valnøddekerner
1/2 tsk timian
salt og peber
1 spsk smør
1,5 dl tør hvidvin eller rødvin
2 gulerødder
2 persillerødder
evt soya

Skær bacon i tern.
Rens og snit porren i skiver.
Sauter bacon, porre, tranebær og valnøddekerner i smørret i en stegegryde.

Skær kalvebrystet midt igennem og gnid det med salt og peber samt timian.
Læg fyldet på det ene stykke.

Læg det andet stykke over og luk kalvebrystet med kødnåle hele vejen rundt.

Kom lidt mere smør i stegegryden og brun kalvebrystet på begge sider.
Tag kødet op af gryden og læg det i en stegeso og tilsæt vin og 1,2 dl vand.
Sæt stegesoen i ovnen. Sæt ovnen til 150 grader og lad kalvebrystet stege i 3 timer.
Tilsæt herefter gulerødder og persillerødder, der er skrællet og skåret i store tern. Tilsæt evt. lidt mere vin.
Steg videre i 1/2 time.

Når kalvebrystet er stegt færdigt, tages kødet og grøntsagerne op.
Hæld skyen i en gryde, fjern evt noget af fedtet, og jævn skyen til en sovs, der smages til med salt, peber og evt lidt soya.

Server evt kartoffelsmos eller ris til kødet og grøntsagerne.

(Lea)

Nøddekage med chokoladecreme

Nøddekagen:
4 pastoriserede æggeblommer
4 pastoriserede æggehvider
200 g sukker
200 g hasselnødder
1/2 dl kartoffelmel
Lidt smør (til at smøre bageformen)

Chokoladecremen:
4 dl piskefløde (evt laktosefri)
50 g nougat
50 g mørk chokolade

Pynt:
20 g mørk chokolade
friske hindbær (eller andre friske bær)

Pisk æggeblommerne hvide og luftige med sukkeret.
Pisk æggehviderne stive. Blend hasselnødderne. Bland kartoffelmel i nødderne.
“Fold” æggeblommemassen med de piskede hvider og nødderne samt kartoffelmelen.
Kom dejen i en velsmurt springform og bag den ved 175 grader (IKKE varmluft!) i ca. 40 min.

Kog piskefløden op og smelt heri den bløde nougat samt den mørke chokolade (begge dele skåret i mindre stykker).
Afkøl cremen og pisk den op.

Nøddekagen afkøles og flækkes.

Læg kagen sammen med creme i mellem og lidt ovenpå.
Pynt kagen med finthakket chololade og friske bær.

(Lea – inspireret af opskrift fra Lis på Stenkrogen)

Aubergine med gedeost og granatæble

aubergine-m-gedeost

2-3 personer

1 aubergine
1/2 – 1 granatæble
1/2 gedebrie eller gedeost i rulle
evt. en håndfuld basilikumblade
olivenolie
salt og peber

Skyl auberginen og skær den i skiver på langs (ca. 6 skiver)
Snit skærefladen på kryds og tværs.
Pensel med olivenolie på begge sider, og krydder med lidt salt og peber.
Rist aubergineskiverne i ovnen på bagepapir ved 200 grader i ca. 15 minutter til de er næsten møre og let gyldne.
Kom skiver af gedeost på aubergineskiverne og sæt i ovnen endnu 5 – 10 minutter til osten er smeltet.
Halver granatæblet og bank/pil kernerne ud.
Anret aubergineskiverne på et fad, drys granatæblekernerne over og pynt med basilikumblade.

Serveres som tilbehør eller som lille forret.

(Lea)

Knækbrød med majsmel og kerner

knaekbroed-bagt

Ca. 32 stk. – 2 bageplader

3 dl majsmel
1 1/2 dl solsikkekerner
1 dl sesamfrø
1/2 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 tsk. salt
1/2 dl olivenolie
3 dl kogende vand

Det bliver en ret blød blanding.
Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
Det hele blandes sammen og trækker ca. 20 min.
Halvdelen lægges på et stykke bagepapir og bredes lidt ud.
Et andet stykke bagepapir lægges ovenpå, og der rulles ud med en kagerulle ud til de fire kanter.
Det øverste papir fjernes, og det nederste trækkes over på en bageplade.
Der ridses 3 gange på hver led med en dejskrabe eller lign.
knaekbroed-ubagt

Gentag processen med den anden halvdel af dejen.
Den ene plade sættes i bunden af ovnen og den anden midt i.
Efter 30 min byttes pladerne om. Efter yderligere 30 min (måske lidt kortere tid) er knækbrødet færdigt.
Lad knækbrødet køle helt og bræk det i stykkerne, opbevares tørt i en dåse.

Kan bruges til snacks, hvis det ridses og brækkes i mindre stykker.

(Birgit)

Ribscrumble med marcipan og hvid chokolade

ribscrumble

4 personer

200 g ribs (eller blåbær, stikkelsbær, blommer)
30 g sukker
50 g mandelmel
50 g sukker
1/2 tsk vaniljesukker
1/2 tsk kardemomme
2 knivsspids salt
50 g smør
30 g hvid chokolade
30 g mandler
30 g marcipan
1/4 dl piskefløde (evt. laktosefri) til flødeskum

Fordel bærrene i et ildfast fad (ca. 18 cm i diameter).
Drys 30 g sukker ud over (mindre ved søde bær).
Bland mandelmel, sukker, vanilje, kardemomme og salt i en skål.
Smuldr smørret i med fingrene.
Hak chokolade og mandler, og riv marcipanen groft.
Fordel først chokolade og marcipan over bærrene, dernæst crumbledejen. Drys med de hakkede mandler.
Bag crumblen i ca. 15 min. ved 200 grader. Når den har en gylden overflade, er den færdig.
Pisk fløden til flødeskum og server til.

(Lea)

Græsk farsbrød

Græsk farsbrød

4 personer

250 g hakket lammekød
250 g hakket flæskekød
1/2 – 1 pakke bacon i skiver
200 g fetaost
1 spsk hakket frisk rød chili
1/2 dl havregryn
2 æg
1/2 dl mælk (evt. laktosefri)
4 spsk finthakket persille
2 tsk kabers
2 tsk salt
2 tsk peber

Hakket lammekød og flæskekød røres med havregryn, æg og mælk.
Hak chilien og skær fetaosten i mindre tern. Vend det i farsen.
Skyl og hak persillen fint. Rør den i farsen sammen med kabers, salt og peber.
Form farsen til et brød, læg skiver af bacon hen over. Sættes i et ovnfast fad.
Farsbrødet sættes i en forvarmet ovn ved 200 grader og bages i 45 – 55 minutter.
Hvis kødsaften nu er klar, er farsbrødet færdigt.

Kan serveres med stegte kartofler og grøn salat.

(Lea)

Jordbærkoldskål

Jordbærkoldskål

4 portioner

2 pasteuriserede æggeblommer
3 spsk rørsukker
1/2 økologisk citron – både skal og saft
8 dl yoghurt naturel (evt. laktosefri)
250 g jordbær
1-2 dl mælk (evt. laktosefri)
1 stang vanilje eller 2 tsk. vaniljesukker

Pisk blommer, sukker og vanilje godt.
Riv skallen af 1/2 citron og pres saften af citronen og pisk det i æggemassen.
Tilsæt yoghurt.
Rens jordbærrene og blend dem i koldskålen
Juster konsistensen af koldskålen med mælk.

Koldskålen serveres rigtig kold 🙂 med enten kammerjunkere eller økologisk koldskål crunch fra Urtekram (hvis du er på low FODMAP dieten)

(Lea)

Aubergine puré

image

Aubergine pure stammer fra mellemøsten og er god som tilbehør til retter eller bare som snack med lidt brød eller grønt.

1-2 auberginer
4 tomater
1 grøn peber
1 lille fed hvidløg
3 spsk. (ca.) olivenolie (kan erstattes af halv olivenolie og halv sesamolie)
Citronsaft (1-2 tsk.)
Salt og peber
Evt. lidt chili – enten som pulver, eller frisk skåret og finhakket efter smag
Evt. mild youghurt (1-2 dl), evt laktosefri.

Skær blomsten af tomaterne og give skindes et rids (som et kryds)
Grill tomater, peberfrugt og aubergine, til skindet er boblet op og er mørkt og frugtkødet er mørt. Auberginen skal have lidt længere tid end det øvrige.
Kom de varme tomater og peberfrugten i en fryseboks og lad den stå og køle af. Så er skindet lettere at tage af. Tag skind af alle grøntsagerne, put dem i en blender med et lille fed hvidløg og blend det hele. Smages til med citron, olie, salt peber og evt. chili. Kan tilsættes et par dl. mild youghurt.

(Mette)

Laksesalat med peberrodsdressing

Laksesalat

8 personer

450 g fersk laks
1 dl hvidvin
4 dl vand
8 peberkorn
1 tsk salt
1 tsk sukker
6 spsk rapsolie
2 spsk ahornsirup
1 spsk æblecidereddike eller hvidvinseddike
2 spsk friskhøvlet peberrod
1 spidskål – gerne rødt (Low FODMAP: erstat spidskålen med salat)
1 håndfuld salatblade (feltsalat, hjertesalat, minispinat, ruccola ell. lign.)

Kom laksen i en gryde og kom vin, vand, salt, peber og sukker i.
Lad laksen simre under låg i 6 min.
Fjern gryden fra komfuret, og lad laksen blive kold i lagen.

Rør olie, ahornsirup, eddike og peberrod sammen.

Snit kål og salatblade fint og læg det i et fad.
Del laksen i små stykker og vend med salaten.
Hæld dressingen over.

(Lea)