4 personer som forret eller frokostret
8 store kammuslinger (rå friske eller frosne, der et tøet op)
16 tigerrejer (rå friske eller frosne, der er tøet op)
3 spsk hakket skalotteløg (eller den grønne top af en porre – Low FODMAP)
3 spsk persille, dild, kørvel
1 laurbærblad
1 dl tør hvidvin
1 dl vand
salt
peber
Gratinsauce:
8 d l sødmælk (evt. laktosefri)
2½ spsk hvedemel (evt. speltmel)
3 spsk smør
salt
peber
indkogt fond fra skaldyrene
revet parmesanost eller emmenthalerost
8 store serveringsskaller eller små serveringsskåle
Kom skalotteløg/porretop, laurbærblad og krydderurter i en gryde med vand og vin. Tilsæt lidt salt og peber.
Kog det op og lad det småsimre 10 minutter.
Tilsæt kammuslinger og tigerrejer og damp dem et par minutter.
Tag kammuslinger og tigerrejer op med en hulske og fordel dem i serveringsskallerne/-skålene.
Lad fond’en koge lidt videre til smagen er tilpas kraftig.
Si derefter urterne fra, der ikke skal bruges videre.
Gratinsauce:
Smelt 2½ spsk. smør i en tykbundet gryde.
Tilsæt melet og lad det bage op i ca. 5 minutter under stadig omrøring uden at det tager farve.
Tag opbagningen af varmen.
Varm mælken op i en anden gryde /mikroovn.
Tilsæt mælken til opbagningen – lidt ad gangen under stadig omrøring – og lad sauce koge tyk.
Smag saucen til med skaldyrfond’en, og smag til med salt og peber.
Saucen skal være tyk.
Hæld saucen over skaldyrene, drys med reven ost og fordel det sidste smør i små klatter.
Sæt fadet i ovnen under grill for fuld varme og lad set stå 5-6 minutter, eller indtil overfladen er brun og sprød.
Serveres med lunt flute.
(Lea)