Jordbærkoldskål

Jordbærkoldskål

4 portioner

2 pasteuriserede æggeblommer
3 spsk rørsukker
1/2 økologisk citron – både skal og saft
8 dl yoghurt naturel (evt. laktosefri)
250 g jordbær
1-2 dl mælk (evt. laktosefri)
1 stang vanilje eller 2 tsk. vaniljesukker

Pisk blommer, sukker og vanilje godt.
Riv skallen af 1/2 citron og pres saften af citronen og pisk det i æggemassen.
Tilsæt yoghurt.
Rens jordbærrene og blend dem i koldskålen
Juster konsistensen af koldskålen med mælk.

Koldskålen serveres rigtig kold 🙂 med enten kammerjunkere eller økologisk koldskål crunch fra Urtekram (hvis du er på low FODMAP dieten)

(Lea)

Quesadillas

 

imageimage

image

Mexikansk pandekage med ost, og andet fyld.

5 mexikanske pandekager. Gerne de mindste.
Revet ost
Evt. kogte kyllingestykker
Evt. spansk skinke
Evt. Chili skåret i fine små stykker
Olie til pensling

Læg fyldet på halvdelen af pandekagen: f.eks. ost, chili og skinke skåret i små stykker. Læg pandekagen sammen og tryk den lidt til. Klip den sammenlagte pande kage i to. Pensles med lidt olie. Bag dem i 15 minutter i en 180 grader varm ovn.

Serveres med friskt grønt, tomatsalsa, guacamole, og evt. krydret stegt kød, og varme tacoschips med revet smeltet ost.

(Mette)

Peberfrugt puré

Kan bruges som forret sammen med andre små retter

4 peberfrugter
olivenolie
salt, peber

Grill peberfrugterne, så skindet er mørk og bobler op. Læg peberfrugterne i en boks med låg og lad dem køle lidt. Tag skindet af. Blend det hele og smag til med olivenolie og salt og peber.

(Mette)

Hummus

Bruges som tilbehør eller som forret med andre små retter. f.eks. ægyptisk salat og aubergine puré (se disse).

250 g Kikærter – sættes i blød natten over, skylles og koges en time, til de er møre. Kan evt. tilsættes lidt grøntsagsbouillon under kogningen.
Tahini – 1½ dl.
et lille fed knus hvidløg
1-2 spsk oliven- eller sesamolie
Salt, peber
Lidt stærk paprika eller chili pulver

De kogte kikærter blendes, tilsættes tahini, evt. lidt af kogevandet og olie, til det har en konsistens som en lind men ikke for tynd grød.
Tilsæt salt peber, hvidløg og chili.

(Mette)

 

Ægyptisk salat

Serveres som forret sammen med en eller to andre retter, f.eks. Aubergine puré (se denne) og hummus.

5 tomater
En skyllet udkernet agurk – hakkes groft
Et lille mildt salatløg – hakket
En stor potte koriander (kan erstattes af brøndkarse eller oregano efter behag)
5 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
Evt. lidt chilipulver
Salt

Grill tomatskindet, så det kan flåes af: Sæt dem under grillen med et kryds i skindes og læg dem i en boks ved afkøling, så de er lette at flå).
Bland alle ingredienser, smag til og lad den stå et par timer og samle sig før servering.

(Mette)

Aubergine puré

image

Aubergine pure stammer fra mellemøsten og er god som tilbehør til retter eller bare som snack med lidt brød eller grønt.

1-2 auberginer
4 tomater
1 grøn peber
1 lille fed hvidløg
3 spsk. (ca.) olivenolie (kan erstattes af halv olivenolie og halv sesamolie)
Citronsaft (1-2 tsk.)
Salt og peber
Evt. lidt chili – enten som pulver, eller frisk skåret og finhakket efter smag
Evt. mild youghurt (1-2 dl), evt laktosefri.

Skær blomsten af tomaterne og give skindes et rids (som et kryds)
Grill tomater, peberfrugt og aubergine, til skindet er boblet op og er mørkt og frugtkødet er mørt. Auberginen skal have lidt længere tid end det øvrige.
Kom de varme tomater og peberfrugten i en fryseboks og lad den stå og køle af. Så er skindet lettere at tage af. Tag skind af alle grøntsagerne, put dem i en blender med et lille fed hvidløg og blend det hele. Smages til med citron, olie, salt peber og evt. chili. Kan tilsættes et par dl. mild youghurt.

(Mette)

Kartoffel-røsti

Kartoffelrøsti

14 stk (stegt i blinispande)

1 kg kartofler
2 løg, finthakket
2 spsk persille, hakket
2 æg, sammenpiskede
1 spsk mel
1 spsk olie
100 g revet emmentahler
2 tsk salt
friskkværnet peber

Skræl kartoflerne, riv dem, kom dem i en skål, drys med salt og lad det stå 10 min.
Bland hakket løg med persille, æg, ost og mel.
Kom de revne kartofler i en sigte og pres vand ud.
Kom de revne kartofler i æggemassen.
Kom olie på panden – jeg bruger en blinispande, så jeg bager 7 ad gangen.
Når olien er middelvarm kommes en stor skefuld kartoffel i hver fordybning i panden. Skal have ca. 4 min på hver side til de er gyldne.
Har man ikke en blinispande, kan man bruge en lille pande og bage 1 ad gangen.

Spises som tilbehør til en hovedret.
Prøv også at lægge 1 skive frisk gedeost på de bagte røsti og sæt dem under gril i ovnen til osten er gylden.

Er gode at fryse ned, tages op 1 par timer før måltidet og varmes i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min.

(Lea)

Gratineret aubergine med tomat

Aubergine m ost og tomat

5 stk

1 aubergine
salt
olivenolie
3 – 4 tomater
5 skefulde tomat eller basilikum pesto eller tapanade
150 g revet ost

Dressing:
3 spsk olivenolie
1 lille fed hvidløg
1 dl hakket persille

Skyld og skær auberginen i 1 cm tykke skiver på langs. Drys skiverne med salt, og lad dem stå og trække saft ud i 15 min.
Tør salt og væde af aubergineskiverne.
Pensel skiverne med olie og læg dem i et ildfast fad, der sættes i en 180 grader varm ovn i 10 – 15 min. (indtil aubergineskiverne er blevet bløde)

Tag fadet ud af ovnen og smør aubergineskiverne med pesto/tapanade.
Skær tomaterne i tynde skiver og fordel dem på aubergineskiverne.
Fordel revet ost hen over skiverne.
Sæt i ovn igen ved 180 – 200 grader til osten er smeltet og let gylden.

Rør olivenolie med presset hvidløg og hakket persille, der serveres i en lille skål for sig.

Serveres som forret eller frokostret med hvedebrød til. Eller som tilbehør til en hovedret.

(Lea)

Mysligrød med æble og mandler

Mysligrød

1 person

1 dl mysli – jeg bruger Irmas honningristede mysli
2 1/2 dl vand
1 knivspids salt
1/2 æble
8 – 10 mandler
evt. 1 spsk. kokosmel

Kom mysli, vand og salt i en gryde og kog grøden op i 5 min. for svag varme. Kog lidt længere, hvis du ønsker grøden mere fast.
Sluk for grøden, og lad den stå at trække i ca. 10 min.

Fjern imellem tiden kernehuset fra æblet og skær det i mindre stykker – den anden halvdel kan du gemme til næste morgen.
Hak mandlerne groft, behøver ikke at blive smuttet.

Vend æblestykkerne i grøden lige inden servering.
Drys med kokosmel og de hakkede mandler.

(Lea)

Lakridsmandler

lakridsmandler

50 mandler med skal
150 g blød nougat
2-3 spsk kakaopulver
2-3 tsk lakridspulver

Nougaten skal have stuetemperatur.
Bland kakao og lakridspulver på en tallerken.
Skær et lille stykke nougat af, kom det rundt om en mandel, så godt som det er muligt. Tril i lakrids-kakaopulver. Fortsæt med alle mandlerne. Tril alle mandlerne en gang til i lakrids-kakaopulver blandingen.

Lad lakridsmandlerne tørre på bagepapir og opbevar dem køligt og tørt.