Æbletærte med marengslåg

Mørdejsbund:
Køb den eller bland:
100 g smør
50 g flormelis
125 g mel
1 æggeblomme

Lad den hvile. Læg den i en springform.

Fyld:
2 æggeblommer
1-2 tsk vaniljesukker
1 bæger creme fraiche (200 g)
1 revet citronskal
1 stor tsk maizenamel
1-3 spsk flormelis (afhænger af æblernes sødme)
3 revne æbler – gerne med skal

Alt blandes og hældes i tærtebunden i springformen.
Bages 20-30 minutter ved ca 200 grader.

Marengs:
2 æggehvider
120 g sukker
1 håndfuld hakkede mandler

2 æggehvider piskes let stive tilsæt sukker lidt efter lidt og pisk helt stive . Blandes med en hakkede mandler. Hældes over tærten og bages ved ca 150-170 grader i 15-30 minutter.
Hold øje med farven.

(Mette)

Fastelavnsboller med creme og æbleremonce


Dej
1 dl mælk eller vand
25 g gær
125 g blødt eller smeltet smør
1 æg
3 spsk sukker
375 g mel (må gerne være lidt groft)
et nip salt
Mælk eller vand lunes og gæren røres ud med sukker heri.
øvrige ingredienser kommes i, og røres og æltes sammen.
Kan stå et lunt sted 1 time eller hæve i køleskab hen over natten.

Efter hævning æltes dejen og deles i ca 16 dele. Kan evt. rulles helt ud og skæres i 16 firkanter.
På hvert udrullet dejstykke lægges en tsk creme og 1 tsk remonce.
Dejen pakkes tæt om indholdet, og lægges med sammenføjningerne ned mod bagepladen. Efterhæver på pladen ca. 1/2 time
Bages 10-15 minutter i forvarmet ovn ved 220 grader.

Creme
1 æg
1 spsk sukker
1 tsk vaniljesukker
2 dl fløde eller mælk
1,5 spsk mel eller maizena

Alle ingredienser blandes og piskes over varme. Koges i ca 4 minutter – rør hele tiden i cremen.
hældes i skål og køles.

Remonce
100 g rørsukker
1 revet æble
75 g smør
3 spsk rosiner

Bland alle ingredienser sammen og rør over varme. Kog i 3-5 min.
Hældes i skål og køles helt ned.

Glasur
100 g flormelis
saft eller vand
evt. kakao
Ingredienserne blandes og fordeles på de kølede boller.

Mette

Boghvedeboller glutenfri

Ca. 20 boller

1 l vand
15 g HUSK (loppefrøskaller)
15 g gær
100 g yoghurt naturel (evt. laktosefri)
170 g amarantmel
50 g chiafrø
90 g glutenfri havregryn
20 g salt
650 g boghvedemel (evt. lidt mindre)
blå birkes til drys

Bland vand, gær og HUSK, pisk det godt sammen.
Bland resten af ingredienserne til en blød dej, der hverken er flydende eller fast i konsistensen. Gem evt. lidt mel for at se, hvor meget vand melet optager. Jeg rører dejen med en grydeske for at kunne mærke konsistensen – den skal være smidig.
Lad dejen hvile i en skål med låg eller plastfolie i køleskab til næste dag. Kan også i stedet hæve ved stuetemperatur i ca. 2 timer.
Lav bollerne med en våd ske (evt. isske) ca. 8 cm i omkreds.
Pensl bollerne med vand og drys med blå birkes.
Sæt bollerne i ovnen ved 250 grader i 10 minutter, sænk derefter temperaturen til 200 grader og bag videre i 30 minutter.

(Lea)

Blåbærmarmelade

Til 2 marmeladeglas

500 g blåbær (friske eller frosne)
250 g sukker
2 stang kanel
2 tsk. geleringspulver til marmelade / eller 3 skiver økologisk citron med skal

Skyl bærrene og kom dem i en rummelig gryde.
Fremgangsmåde 1 – med geleringspulver:
Bland geleringspulveret med 2 spsk. sukker og stil det til side.
Kom resten af sukkeret  og kanelstængerne i gryden til bærrene og kog blandingen ca. 8 minutter uden låg.
Skum evt. undervejs.
Tag gryden af varmen og drys geleringssukkeret i marmeladen under omrøring.
Kog marmeladen op under omrøring i ca. 1/2 minut.
Fremgangsmåde 2 – med citronskiver:
Kom sukker, kanelstænger og citronskiver ned til bærrene.
Det hele koges uden låg i ca. 15 min. Undervejs kan du evt. mase blåbærrene med et piskeris. Hvis du ønsker en glat marmelade, kan du til slut tage kanelstænger og citronskiver op og blende bærrene

Den færdige marmelade hældes på rengjorte, skoldede glas. Fordel de 2 stænger kanel i hvert glas.
Sæt straks låg på glassene og opbevar marmeladen køligt.

(Lea)

Pirog med spinat eller kød

Dej
20 g gær
½ l lunkent vand
4 spsk. olivenolie
Ca. 850 g mel (kan være en blanding af groft speltmel, fuldkornsmel, durummel, pizzamel – afhængigt af hvor groft brødet skal være
Pasteuriserede æggehvider til pensling

Fyld 1
Optøet hel spinat – ca 8 kugler til halvdelen af dejen
2-3 pakker mozarellaost
Muskatnød -revet
Salt, peber
Alle ingredienser røres sammen

Fyld 2
250 g hakket oksekød (eller kalv eller kylling)
Rapsolie til stegning
1 lille finthakket løg
½ pakke flødeost – gerne laktosefri
1 kop fetaost
Spidskommen – pulver
Salt, peber
Kød og løg vendes i olie i 5-10 minutter og røres sammen med krydderier og de to oste.

Rør gæren ud i vandet, tilsæt olivenolie og mel.
Ælt dejen godt og stil til hævning i 1 time.
Dejen rulles ud. Udstik små runde plader, som rulles helt flade, uden at gå i stykker. Læg en skefuld fyld på hver dejplade og læg sammen, og hæft kanten med en gaffel der trykkes ned langs kanten (evt. på begge sider).

Alle pirogger lægges på en bageplade, pensles med æggehvide og bages i 15 -25 minutter ved 200 grader i varmluftovn.

Kan serveres med humus, forskellige salater, sambal oelek, eller som tilbehør til suppe.
(Mette)

Tomatsuppe – kold eller varm – med æg og grønt

Suppen:
1 dåse flåede tomater
1 frisk tomat – i små stykker
1 lille løg – eller et halvt eller kvart i små stykker
1 grøn peber i små stykker
1 lille fed hvidløg (kan udelades), presset
5 skiver frisk chili
1 revet æble
salt, peber

1 kop kogte kikærter

Fint skårne porreringe fra den grønne side til drys
2 kopper hakket persille
1 kogt æg – ‘smilende’

Ingredienser til suppen blandes og blendes. Smages til.
Kan serveres kold, eller som vist på billedet kogt i ca. 1 kvarter.
Kan koges yderligere ½ time og evt. legeres med fløde.

Kog kikærter med i de sidste 5 minutter,  hvis suppen skal være varm.
Serveres med æg skåret i to, drys af persille og porre, samt ristet rugbrød eller som her pirog (se opskrift på denne).
(Mette)

Skyr med ingefær, mandler og blåbærsyltetøj

 

img_4121img_4122

1 portion skyr pr. Person

1 tsk frisk revet ingefær

1 lille håndfuld hakkede mandler

blåbærsyltetøj

Bland skyr og ingefær, hak mandler og kom et par teskefulde blåbærsyltetøj på. Ingefær tager den fade skyrsmag, og er sundt.

(Mette)

 

 

 

 

 

 

Aubergine med gedeost og granatæble

aubergine-m-gedeost

2-3 personer

1 aubergine
1/2 – 1 granatæble
1/2 gedebrie eller gedeost i rulle
evt. en håndfuld basilikumblade
olivenolie
salt og peber

Skyl auberginen og skær den i skiver på langs (ca. 6 skiver)
Snit skærefladen på kryds og tværs.
Pensel med olivenolie på begge sider, og krydder med lidt salt og peber.
Rist aubergineskiverne i ovnen på bagepapir ved 200 grader i ca. 15 minutter til de er næsten møre og let gyldne.
Kom skiver af gedeost på aubergineskiverne og sæt i ovnen endnu 5 – 10 minutter til osten er smeltet.
Halver granatæblet og bank/pil kernerne ud.
Anret aubergineskiverne på et fad, drys granatæblekernerne over og pynt med basilikumblade.

Serveres som tilbehør eller som lille forret.

(Lea)

Knækbrød med majsmel og kerner

knaekbroed-bagt

Ca. 32 stk. – 2 bageplader

3 dl majsmel
1 1/2 dl solsikkekerner
1 dl sesamfrø
1/2 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 tsk. salt
1/2 dl olivenolie
3 dl kogende vand

Det bliver en ret blød blanding.
Tænd ovnen på 150 grader varmluft.
Det hele blandes sammen og trækker ca. 20 min.
Halvdelen lægges på et stykke bagepapir og bredes lidt ud.
Et andet stykke bagepapir lægges ovenpå, og der rulles ud med en kagerulle ud til de fire kanter.
Det øverste papir fjernes, og det nederste trækkes over på en bageplade.
Der ridses 3 gange på hver led med en dejskrabe eller lign.
knaekbroed-ubagt

Gentag processen med den anden halvdel af dejen.
Den ene plade sættes i bunden af ovnen og den anden midt i.
Efter 30 min byttes pladerne om. Efter yderligere 30 min (måske lidt kortere tid) er knækbrødet færdigt.
Lad knækbrødet køle helt og bræk det i stykkerne, opbevares tørt i en dåse.

Kan bruges til snacks, hvis det ridses og brækkes i mindre stykker.

(Birgit)

Ribscrumble med marcipan og hvid chokolade

ribscrumble

4 personer

200 g ribs (eller blåbær, stikkelsbær, blommer)
30 g sukker
50 g mandelmel
50 g sukker
1/2 tsk vaniljesukker
1/2 tsk kardemomme
2 knivsspids salt
50 g smør
30 g hvid chokolade
30 g mandler
30 g marcipan
1/4 dl piskefløde (evt. laktosefri) til flødeskum

Fordel bærrene i et ildfast fad (ca. 18 cm i diameter).
Drys 30 g sukker ud over (mindre ved søde bær).
Bland mandelmel, sukker, vanilje, kardemomme og salt i en skål.
Smuldr smørret i med fingrene.
Hak chokolade og mandler, og riv marcipanen groft.
Fordel først chokolade og marcipan over bærrene, dernæst crumbledejen. Drys med de hakkede mandler.
Bag crumblen i ca. 15 min. ved 200 grader. Når den har en gylden overflade, er den færdig.
Pisk fløden til flødeskum og server til.

(Lea)