Bruges som tilbehør eller som forret med andre små retter. f.eks. ægyptisk salat og aubergine puré (se disse).
250 g Kikærter – sættes i blød natten over, skylles og koges en time, til de er møre. Kan evt. tilsættes lidt grøntsagsbouillon under kogningen.
Tahini – 1½ dl.
et lille fed knus hvidløg
1-2 spsk oliven- eller sesamolie
Salt, peber
Lidt stærk paprika eller chili pulver
De kogte kikærter blendes, tilsættes tahini, evt. lidt af kogevandet og olie, til det har en konsistens som en lind men ikke for tynd grød.
Tilsæt salt peber, hvidløg og chili.
(Mette)
Serveres som forret sammen med en eller to andre retter, f.eks. Aubergine puré (se denne) og hummus.
5 tomater
En skyllet udkernet agurk – hakkes groft
Et lille mildt salatløg – hakket
En stor potte koriander (kan erstattes af brøndkarse eller oregano efter behag)
5 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
Evt. lidt chilipulver
Salt
Grill tomatskindet, så det kan flåes af: Sæt dem under grillen med et kryds i skindes og læg dem i en boks ved afkøling, så de er lette at flå).
Bland alle ingredienser, smag til og lad den stå et par timer og samle sig før servering.
(Mette)

Aubergine pure stammer fra mellemøsten og er god som tilbehør til retter eller bare som snack med lidt brød eller grønt.
1-2 auberginer
4 tomater
1 grøn peber
1 lille fed hvidløg
3 spsk. (ca.) olivenolie (kan erstattes af halv olivenolie og halv sesamolie)
Citronsaft (1-2 tsk.)
Salt og peber
Evt. lidt chili – enten som pulver, eller frisk skåret og finhakket efter smag
Evt. mild youghurt (1-2 dl), evt laktosefri.
Skær blomsten af tomaterne og give skindes et rids (som et kryds)
Grill tomater, peberfrugt og aubergine, til skindet er boblet op og er mørkt og frugtkødet er mørt. Auberginen skal have lidt længere tid end det øvrige.
Kom de varme tomater og peberfrugten i en fryseboks og lad den stå og køle af. Så er skindet lettere at tage af. Tag skind af alle grøntsagerne, put dem i en blender med et lille fed hvidløg og blend det hele. Smages til med citron, olie, salt peber og evt. chili. Kan tilsættes et par dl. mild youghurt.
(Mette)

14 stk (stegt i blinispande)
1 kg kartofler
2 løg, finthakket
2 spsk persille, hakket
2 æg, sammenpiskede
1 spsk mel
1 spsk olie
100 g revet emmentahler
2 tsk salt
friskkværnet peber
Skræl kartoflerne, riv dem, kom dem i en skål, drys med salt og lad det stå 10 min.
Bland hakket løg med persille, æg, ost og mel.
Kom de revne kartofler i en sigte og pres vand ud.
Kom de revne kartofler i æggemassen.
Kom olie på panden – jeg bruger en blinispande, så jeg bager 7 ad gangen.
Når olien er middelvarm kommes en stor skefuld kartoffel i hver fordybning i panden. Skal have ca. 4 min på hver side til de er gyldne.
Har man ikke en blinispande, kan man bruge en lille pande og bage 1 ad gangen.
Spises som tilbehør til en hovedret.
Prøv også at lægge 1 skive frisk gedeost på de bagte røsti og sæt dem under gril i ovnen til osten er gylden.
Er gode at fryse ned, tages op 1 par timer før måltidet og varmes i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min.
(Lea)

5 stk
1 aubergine
salt
olivenolie
3 – 4 tomater
5 skefulde tomat eller basilikum pesto eller tapanade
150 g revet ost
Dressing:
3 spsk olivenolie
1 lille fed hvidløg
1 dl hakket persille
Skyld og skær auberginen i 1 cm tykke skiver på langs. Drys skiverne med salt, og lad dem stå og trække saft ud i 15 min.
Tør salt og væde af aubergineskiverne.
Pensel skiverne med olie og læg dem i et ildfast fad, der sættes i en 180 grader varm ovn i 10 – 15 min. (indtil aubergineskiverne er blevet bløde)
Tag fadet ud af ovnen og smør aubergineskiverne med pesto/tapanade.
Skær tomaterne i tynde skiver og fordel dem på aubergineskiverne.
Fordel revet ost hen over skiverne.
Sæt i ovn igen ved 180 – 200 grader til osten er smeltet og let gylden.
Rør olivenolie med presset hvidløg og hakket persille, der serveres i en lille skål for sig.
Serveres som forret eller frokostret med hvedebrød til. Eller som tilbehør til en hovedret.
(Lea)

2 spsk. mayonaise
1 spsk. creme fraiche
1 tsk. karry
salt og peber
1 syrligt æble
2 hårdkogte æg
3 syltede drueagurker
Rør mayonaisen med creme fraiche og karry, smag til med salt og peber.
Fjern kernehuset fra æblet og skær det i små tern.
Hak de hårdkogte æg groft.
Skær de syltede agurker i små tern.
Bland det hele sammen.
Serveres f.eks. sammen med marinerede sild.
(Lea)

50 mandler med skal
150 g blød nougat
2-3 spsk kakaopulver
2-3 tsk lakridspulver
Nougaten skal have stuetemperatur.
Bland kakao og lakridspulver på en tallerken.
Skær et lille stykke nougat af, kom det rundt om en mandel, så godt som det er muligt. Tril i lakrids-kakaopulver. Fortsæt med alle mandlerne. Tril alle mandlerne en gang til i lakrids-kakaopulver blandingen.
Lad lakridsmandlerne tørre på bagepapir og opbevar dem køligt og tørt.

6 personer
800 g squash, f.eks. 2 gule og 2 grønne
750 faste, men modne tomater, f.eks. bøftomater
500 g løg
2 x 0,5 dl oliven olie
Cirka en spsk. tørret timian
Salt og peber
Skær løg og squash i cirka 0,5 cm skiver. Skær tomater i skiver, cirka samme tykkelse, måske skal skiverne halveres, hvis tomaterne er meget store, det samme for squashen.
Kom 0,5 dl olie i en kasserolle, varm op til medium varme, kom løgene i og lad dem ”koge” i olien i cirka 10 minutter, rør ofte.
Kom løgene i et ildfast fad. Arranger tomater og squash i et pænt mønster. Kom resten af olien over. Kom salt, peber og timian på. Sæt i en 170 grader varm ovn i cirka en time. Billedet viser fadet parat til ovnen.
Dette er en traditionel fransk ret, som jeg fik lovprist af vores franske familierelationer sidst vi i Frankrig, og den er fantastisk god som tilbehør til rødt oksekød. Grønsagerne blive bløde, aromatiske og lidt kandiserede.
(Jette)
![IMG_2426[1]](https://fornemmelseformad.dk/pt/wp-content/uploads/2015/12/IMG_24261-300x225.jpg)
1 kg rødbeder
½ l eddike
400 g sukker
2 spsk. salt
1½ cm skrællet og fint revet ingefær
½ grøn chili
5 nelliker
5 sorte peberkorn
Kog rødbeder med i vand (ca. ½ liter). Tilsæt salt og kog rødbederne møre ca. 40-45 minutter. Når rødbederne er færdigkogte, sættes gryden under koldt vand, indtil rødbederne er så kolde, at man let kan skrabe skindet af. Skær top og bund fra. Skær rødbederne i tynde skiver.
Bland sukker, eddike, og øvrige ingredienser og sæt det over varmen til det koger. Tag gryden af varmen, og læg rødbedeskiverne i. Sæt gryden over varmen igen, og lad det hele lige koge op.
Tag chilien fra, og hæld rødbederne på skoldede sylteglas med de øvrige krydderier. Hæld væsken over, til de er dækkede. Luk låget mens det er varmt.
(Mette)

4 stk
4 æg str. s/m
4 skiver lufttørret skinke
2 tomater
lidt olivenolie til at pensle formene med
evt. 8 blade basilikum
Pensl 4 små cocotter / muffinsforme med olie.
Læg i skive skinke i hver, så bund og sider dækkes nogenlunde.
Læg en tyk skive tomat i hver form.
Læg evt. et par blade basilikum ovenpå tomatskiven.
Slå et æg ud i hver form – uden at blommen går i stykker 🙂
Bag skålene ved 200 grader i ca. 15 min.
(Lea)