Ægyptisk salat

Serveres som forret sammen med en eller to andre retter, f.eks. Aubergine puré (se denne) og hummus.

5 tomater
En skyllet udkernet agurk – hakkes groft
Et lille mildt salatløg – hakket
En stor potte koriander (kan erstattes af brøndkarse eller oregano efter behag)
5 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
Evt. lidt chilipulver
Salt

Grill tomatskindet, så det kan flåes af: Sæt dem under grillen med et kryds i skindes og læg dem i en boks ved afkøling, så de er lette at flå).
Bland alle ingredienser, smag til og lad den stå et par timer og samle sig før servering.

(Mette)

Aubergine puré

image

Aubergine pure stammer fra mellemøsten og er god som tilbehør til retter eller bare som snack med lidt brød eller grønt.

1-2 auberginer
4 tomater
1 grøn peber
1 lille fed hvidløg
3 spsk. (ca.) olivenolie (kan erstattes af halv olivenolie og halv sesamolie)
Citronsaft (1-2 tsk.)
Salt og peber
Evt. lidt chili – enten som pulver, eller frisk skåret og finhakket efter smag
Evt. mild youghurt (1-2 dl), evt laktosefri.

Skær blomsten af tomaterne og give skindes et rids (som et kryds)
Grill tomater, peberfrugt og aubergine, til skindet er boblet op og er mørkt og frugtkødet er mørt. Auberginen skal have lidt længere tid end det øvrige.
Kom de varme tomater og peberfrugten i en fryseboks og lad den stå og køle af. Så er skindet lettere at tage af. Tag skind af alle grøntsagerne, put dem i en blender med et lille fed hvidløg og blend det hele. Smages til med citron, olie, salt peber og evt. chili. Kan tilsættes et par dl. mild youghurt.

(Mette)

Kartoffel-røsti

Kartoffelrøsti

14 stk (stegt i blinispande)

1 kg kartofler
2 løg, finthakket
2 spsk persille, hakket
2 æg, sammenpiskede
1 spsk mel
1 spsk olie
100 g revet emmentahler
2 tsk salt
friskkværnet peber

Skræl kartoflerne, riv dem, kom dem i en skål, drys med salt og lad det stå 10 min.
Bland hakket løg med persille, æg, ost og mel.
Kom de revne kartofler i en sigte og pres vand ud.
Kom de revne kartofler i æggemassen.
Kom olie på panden – jeg bruger en blinispande, så jeg bager 7 ad gangen.
Når olien er middelvarm kommes en stor skefuld kartoffel i hver fordybning i panden. Skal have ca. 4 min på hver side til de er gyldne.
Har man ikke en blinispande, kan man bruge en lille pande og bage 1 ad gangen.

Spises som tilbehør til en hovedret.
Prøv også at lægge 1 skive frisk gedeost på de bagte røsti og sæt dem under gril i ovnen til osten er gylden.

Er gode at fryse ned, tages op 1 par timer før måltidet og varmes i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min.

(Lea)

Chili con carne

IMG_2268IMG_2261IMG_2265

7-10 Personer (afhængigt af hvor sultne de er)

2kg hakket oksekød
2 dåser flåede tomater med eller uden chili
4 løg
300-500g tomater (gerne cherrytomater hvis man vil flotte sig)
3 peberfrugter eller snackpeber
1 tomatpuré
1 stor mørk øl, gerne en med høj alcohol procent og krydret smag
ca. ½ plade mørk kogechokolade
1 deciliter balsamico
1 stort glas rødvin
1-3 habanero chili (afhængigt af hvor stærkt det skal være)
2-3 almindelige røde chilier
2-4 sp. sk. paprika
2-3 sp. sk. spidskommen pulver
2 sp. sk. koriander eller en hel frisk supermarkedsplante
2-4 tesk. Tabasco (eller anden chilisauce)
salt/peber efter behov
1-2 tesk. hele peberkorn (f.eks rosenpeber)
2-3 tesk. cayennepeber
½ – 1 deciliter ketchup
1-2 sp. sk. nescafé eller tilsvarende sort kop kaffe
2-3 lime
en lille smule honing, brun farin eller sukker (hvis ketchupen ikke allerede søder den meget)
2 dåser røde kidney bønner
2-3 sp. sk. olie
1-2 ciabatta brød
1 creme fraiche

Tilvalg:
kanel
lakrids
hvidløg
oksesmåkød
fløde

Når jeg tænker chili con carne er det helt bestemt westerns med Clint Eastwood, en støvet bar og en sort jerngryde der har boblet i flere dage med alverdens ting i. Heldigvis har jeg væsentlig flere, og bedre ting at vælge imellem, end en krofatter i det gamle westen, men det medfører at denne chili er tung, krydret og en decideret sammenkogsret.

Der er ingen af tingene der er absolut nødvendige (udover kødet og chilien), så hvis man ikke lige har en enkelt eller to af ingredienserne gør det ikke så meget. Der kan også helt klart skrues både op og ned for chili-styrken. Denne version er i den stærkere ende, men hvad er en chili con carne som ikke smager af chili? Dertil skal siges at der er mange forskellige chilier, med hver sin smag og din ret bliver generelt bedre hvis du bruger forskellige typer. Derfor anbefaler jeg at du køber blandede slags og smager til løbende.

Fremgangsmåde:
brænd paprika og spidskommen af i olien i en stor gryde.
Brun herefter kødet.Mens kødet bruner hakker du dine grøntsager, det behøver ikke være alt for fint, da retten alligevel bliver kogt helt ud.
Hæld grønsager op I gryden og lad stege/simre i 10-15min sammen med diverse krydderier.
Tilføj tomatpure og hakkede tomater og rør godt, lad simre i et par min.
Tilføj alle væsker stille og roligt, samt saften fra dine limes og rør godt.
Tilføj kaffe/chokolade
Din ret er ved at være der, nu er den dejlige opgave tilbage at smage den til over de næste 6-10 timer hvor den står og simrer. Pas på den ikke koger fast, så hold blusset lavt og rør i den jævnligt.
Hvis den koger tør for væske tilføjer du et halvt glas vand og rører.
Typisk skal salt/sødme/chili justeres, og kan ikke rigtigt smages før retten har kogt i 1-2 timer. Vent derfor gerne med honning, ekstra chili, ketchup, ekstra chokolade og salt. (Ketchup er overraskende sødt)
10 min inden servering tilføjes bønnerne, husk at skylle dem.
varm brødene i ovnen.
Serveres dampende varm i en skål med groft brød til, evt. med en lille dusk frisk koriander på toppen og creme fraiche ved siden af.

  • (Troels)

Gratineret aubergine med tomat

Aubergine m ost og tomat

5 stk

1 aubergine
salt
olivenolie
3 – 4 tomater
5 skefulde tomat eller basilikum pesto eller tapanade
150 g revet ost

Dressing:
3 spsk olivenolie
1 lille fed hvidløg
1 dl hakket persille

Skyld og skær auberginen i 1 cm tykke skiver på langs. Drys skiverne med salt, og lad dem stå og trække saft ud i 15 min.
Tør salt og væde af aubergineskiverne.
Pensel skiverne med olie og læg dem i et ildfast fad, der sættes i en 180 grader varm ovn i 10 – 15 min. (indtil aubergineskiverne er blevet bløde)

Tag fadet ud af ovnen og smør aubergineskiverne med pesto/tapanade.
Skær tomaterne i tynde skiver og fordel dem på aubergineskiverne.
Fordel revet ost hen over skiverne.
Sæt i ovn igen ved 180 – 200 grader til osten er smeltet og let gylden.

Rør olivenolie med presset hvidløg og hakket persille, der serveres i en lille skål for sig.

Serveres som forret eller frokostret med hvedebrød til. Eller som tilbehør til en hovedret.

(Lea)

Laksesalat med peberrodsdressing

Laksesalat

8 personer

450 g fersk laks
1 dl hvidvin
4 dl vand
8 peberkorn
1 tsk salt
1 tsk sukker
6 spsk rapsolie
2 spsk ahornsirup
1 spsk æblecidereddike eller hvidvinseddike
2 spsk friskhøvlet peberrod
1 spidskål – gerne rødt (Low FODMAP: erstat spidskålen med salat)
1 håndfuld salatblade (feltsalat, hjertesalat, minispinat, ruccola ell. lign.)

Kom laksen i en gryde og kom vin, vand, salt, peber og sukker i.
Lad laksen simre under låg i 6 min.
Fjern gryden fra komfuret, og lad laksen blive kold i lagen.

Rør olie, ahornsirup, eddike og peberrod sammen.

Snit kål og salatblade fint og læg det i et fad.
Del laksen i små stykker og vend med salaten.
Hæld dressingen over.

(Lea)

Mysligrød med æble og mandler

Mysligrød

1 person

1 dl mysli – jeg bruger Irmas honningristede mysli
2 1/2 dl vand
1 knivspids salt
1/2 æble
8 – 10 mandler
evt. 1 spsk. kokosmel

Kom mysli, vand og salt i en gryde og kog grøden op i 5 min. for svag varme. Kog lidt længere, hvis du ønsker grøden mere fast.
Sluk for grøden, og lad den stå at trække i ca. 10 min.

Fjern imellem tiden kernehuset fra æblet og skær det i mindre stykker – den anden halvdel kan du gemme til næste morgen.
Hak mandlerne groft, behøver ikke at blive smuttet.

Vend æblestykkerne i grøden lige inden servering.
Drys med kokosmel og de hakkede mandler.

(Lea)

Lakridsmandler

lakridsmandler

50 mandler med skal
150 g blød nougat
2-3 spsk kakaopulver
2-3 tsk lakridspulver

Nougaten skal have stuetemperatur.
Bland kakao og lakridspulver på en tallerken.
Skær et lille stykke nougat af, kom det rundt om en mandel, så godt som det er muligt. Tril i lakrids-kakaopulver. Fortsæt med alle mandlerne. Tril alle mandlerne en gang til i lakrids-kakaopulver blandingen.

Lad lakridsmandlerne tørre på bagepapir og opbevar dem køligt og tørt.

 

 

Tian – squash, tomat og løg i ovn

IMG_9602

6 personer

800 g squash, f.eks. 2 gule og 2 grønne
750 faste, men modne tomater, f.eks. bøftomater
500 g løg
2 x 0,5 dl oliven olie
Cirka en spsk. tørret timian
Salt og peber

Skær løg og squash i cirka 0,5 cm skiver. Skær tomater i  skiver, cirka samme tykkelse, måske skal skiverne halveres, hvis tomaterne er meget store, det samme for squashen.

Kom 0,5 dl olie i en kasserolle, varm op til medium varme, kom løgene i og lad dem ”koge” i olien i cirka 10 minutter, rør ofte.

Kom løgene i et ildfast fad. Arranger tomater og squash i et pænt mønster. Kom resten af olien over. Kom salt, peber og timian på. Sæt i en 170 grader varm ovn i cirka en time. Billedet viser  fadet parat til ovnen.

Dette er en traditionel fransk ret, som jeg fik lovprist af vores franske familierelationer sidst vi i Frankrig, og den er fantastisk god som tilbehør til rødt oksekød. Grønsagerne blive bløde, aromatiske og lidt kandiserede.

(Jette)

Stikkelsbærdessert m rugbrødsknas og yoghurtcreme m hyldeblomst

DSC_0106

(4 personer)

Stikkelsbærkompot
300 g stikkelsbær (gerne umodne, har mere smag), frosne kan også anvendes
1 spsk vand
150 g sukker
¼ tsk vanillepulver
¼ tsk rød melatin
2 spsk sukker

Nip stikkelsbærrene og skyl dem. Kog dem med vand, sukker og vanillepulver i ca 10 minutter.
Tag gryden af varmen. Rør melatin ud i sukker og tilsæt det til kompotten under omrøring. Køl af.

 Rugbrødsknas
100 g rugbrød med kerner (ikke solsikke eller andre fedtholdige kerner)
50 g brun farin
3/4 spsk kanel
25 g groft hakkede hasselnødder

Riv rugbrødet groft. Bland det med kanel, farin og nødder. Spred det ud på en bageplade.
Bag i ovnen ved 175º C i 20-25 min. Rør et par gange undervejs. Når det rasler mod bagepapiret er det færdig. Køl af. Kan opbevares nogle uger i glas med tætsluttende låg.

Yoghurtcreme med hyldeblomst
2 dl græsk yoghurt (10 %)
3 spsk flormelis
1 ¼ dl piskefløde
½ dl hyldeblomstsaft (ufortyndet)

Rør yoghurt med flormelis og hyldeblomstdrik. Pisk fløden stiv. Bland fløden i yoghurten. Stil køligt et par timer i køleskab.

Anret desserten i dessertglas eller høje glas. Først et lag stikkelsbær, så rugbrødsknas og til sidst yoghurt creme. Pynt med en spiselig blomst, revet chokolade eller  andet.

(Jette)