Kartoffel-urtefad

4 personer

4-5 store kartofler
1 mellemstor porre (LowFODMAP: kun det grønne)
1/4 selleri eller en pastinak
1 æg
2 1/2 dl fløde (LowFODMAP: laktosefri)
ca. 2 spsk smør
1 spsk olie
salt og peber

Skræl kartoflerne og riv dem meget groft.
Svits dem ad et par gange i smør og olie på en pande.
Skræl selleri/pastinak og riv den groft. Gør porren i stand og skær den i tynde skiver.
Svits det på panden – blot et par minutter.
Læg grøntsagerne i et smurt ovenfast fad. Krydr med salt og peber.
Pisk ægget med fløden og hæld det over grøntsagerne.
Bages i ovnen ved 160 grader i ca. 45 minutter –  til overfladen er gyldenbrun.

(Lea)

Pærer i cognacsmør

4 personer

4 pærer – ikke for modne
50 g flormelis (= ca. 1 dl)
2 spsk cognac eller brandy
50 g smør (evt usaltet)
1/4 l piskefløde – til flødeskum

Skræl pærerne, fjern kernehus og stilk. Skær dem i tynde både.
Læg dem i et ovenfast fad. Sæt ovnen på 225 grader.
Drys pærerne med flormelis og dryp cognac over.
Skær smørret i tynde skiver og fordel det over pærerne.

Bages i 10 – 15 minutter.
Serveres lune med flødeskum.

(Lea)

Appelsinkage med mandler

175 g smør
4 økologiske appelsiner
200 g smuttede mandler
3 store æg
3 dl sukker
3 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
Smør og mel til formen
Stødt kanel (2 – 3 tsk)

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt smørret. Riv skallen af 2 appelsiner fint. Pres saften fra alle appelsiner.
Hak mandlerne fint. Pisk sukker og æg sammen.
Rør mel, bagepulver og salt sammen og vend det i sukker-æggemassen.
Vend de hakkede mandler i dejen. Rør smørret i. Rør 3/4 dl appelsinsaft og den revne skal i.
Smør en springform på 24 cm og drys med mel.
Kom dejen i og bag kagen i 45 min.
Tag kagen ud og afkøl. Dryp resten af appelsinsaften over kagen.
Lige før servering drys med kanel – evt. i mønster efter selvvalgt skabelon.

(Lea)

Squashtærte

1 lille løg (LowFODMAP: toppen af 4 forårsløg)
3 – 5 skiver bacon
250 g squash
50 g revet ost (her er brugt rød cheddar)
1/2 tsk bagepulver
1/2 dl raps eller olivenolie
3 æg
1 dl hvedemel (LowFODMAP: havregryn)
salt og peber

Tænd ovnen på 180 grader.
Rist bacon i ovnen og skær den derefter i små tern.
Løget hakkes fint.
Squashen rives.
Osten rives.
Pisk æggene med olie, mel, bagepulver, lidt salt og peber.
De øvrige ingredienser røres i.
Kommes i et smurt fladt ovnfast fad og bages i 30-35 min.

(Lea)

Æblelagkage

  

Kagen består af en makronbund, to almindelige lagkagebunde, et lag med æblemos, et lag med othellocreme og pyntet med flødeskum og ristede hasselnødder.

Start med at lave vaniljecreme da den skal blive kold i løbet af processen
1 polynesisk vaniljestang
40 g. sukker
30 g. majsstivelse
3 dl. sødmælk
3 dl. piskefløde
2 æggeblommer

1) Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en kniv.
Mas vaniljekornene sammen med en anelse af sukkeret med kniven, så kornene skilles ad.
2) Bland vaniljesukker, sukker og majsstivelse. Pisk det godt med 1 deciliter af mælken.
Tilsæt æggeblommerne.
3) Kog de resterende 2 dl. mælk samt 1,5 dl. af fløden op i en gryde med den tomme vaniljestang. Den resterende piskefløde gemmes til senere brug.
4) Når mælkefløden koger, tilsættes majsblandingen – pisk godt i nogle sekunder
til cremen koger og tykner.
5) Kom straks den færdigkogte creme op i en kold beholder. Læg et stykke husholdningsfilm direkte ovenpå vaniljecremen, så der ikke dannes kondens. Afkøl cremen helt.
6) Den iskolde vaniljecreme piskes glat med et piskeris.
I en anden skål piskes de resterende 1,5 dl. fløde til skum og dette vendes forsigtigt sammen med den piskede vaniljecreme til en flødecreme. 

Derefter laves en makronbund
200 g marcipan
100 g sukker
3 æggehvider

Rør marcipan, sukker og æggehvider godt sammen til en lind masse. Tegn en cirkel på 26 cm på et stykke bagepapir og sprøjt makrondejen ud i cirklen.
Bag bunden ved 200 grader i ca. 20 minutter til bunden er fast og gylden.

Der laves to lagkagebunde – som dog også kan købes
150 g hvedemel
100 g sukker
4 æg
1 tsk bagepulver

Pisk æg og sukker luftigt, og sigt mel og bagepulver i æggemassen. Tegn en cirkel på 24 cm på to stykker bagepapir, fordel dejen ligeligt og smør den ud. (De må gerne være lidt mindre end makronbunden)
Bag bundene ved 190 grader i ca. 10 minutter til bunden er lys gylden.

Så laves æblemosen
Æblemos kost af ca. 1 kg. skrællede æbler tilsat en halv deciliter vand. I alt ca. 1 kg. færdig mos.
Æblemosen smages til med ca. 5 spsk. sukker, eventuelt æbleeddike, citronsaft (jeg har også med succes brugt limoncello).
Mens æblemosen er lun tilsættes 5 blade husblas som er udblødt ti minutter i vand.
Æblwmosen kan tilsættes lidt hakkede og ristede hasselnødder, for at give lidt mere bid.

Opbygning af kagen – del 1
1 lagkagering 26 cm. i diameter
1 bånd kageplast

1) På serveringsfadet lægges en lagkagering som fores med plastbånd, og der drysses en stor teske sukker ud i ringen på fadet.
2) I bunden lægges makronbunden. Ovenpå bunden fordeles den nu afsvalede æblemos, som smøres godt ud til kanten, så der ikke er luft mellem plastbåndet og æblemosen.
3) Derefter lægges en lagkagebund, som trykkes godt let ned i mosen, uden at den dog bliver skæv eller går i stykker. Bunden kan evt stænkes med portvin eller lignende efter smag. Brug ca. 2 spsk., hvis det skal kunne smages.
4) Vaniljecremen, hvor flødeskummet lige er vendt i, fordeles på bunden og den synlige del af æblemosen. Igen skal der smøres godt ud til kanten.
5) Den sidste bund lægges på og trykkes let til, så den sidder fast, men uden at cremen kommer op i siderne. 

Opbygning af kagen – del 2/dag 2
5 dl piskefløde til at pynte kagen med
Ca. 20 g. ristede hasselnødder.

Når kagen har sat sig i køleskabet, gerne natten over frigøres kageringen, og plasten pilles af. Pisk fløden til skum, og smør derefter ca. en 1/4 ud på siderne og toppen, så de bliver helt dækket af et tyndt lag.
Resten fyldes i en sprøjtepose (ad flere omgange), og sprøjtes med stjernetyl på siderne og toppen.
På toppen drysses lidt ristede hasselnødder på en dekorativ måde.

(Christian)

Blommemarmelade

Sorten er opal.
Ca. 2 liter

1,5 kg blommer
1 dl vand
650 g melis
1 brev rød melatin

De skyllede blommer flækkes, udstenes og koges under låg 10 min. med vandet. Det meste af sukkeret røres i og koges med 10 min.
Melatin og resten af sukkeret blandes og drysses fint over frugten under omrøring.
Kogetid: 2 min.
Marmeladen hældes op i glas, der er skoldet med kogende vand og lukkes straks.

(Jane)

Kold havregrød

1 person

3/4 dl havregryn
1 spsk hørfrø
1 nip salt
1 dl mælk (LowFODMAP: laktosefri)
2 spsk yoghurt (LowFODMAP: laktosefri)

Ingredienserne røres sammen og stilles koldt natten over.

Pynt med:
1 tsk honning eller sirup
8 grofthakkede mandler
friske bær

(Christian)

Fiskefrikadeller

Ca. 10 stk.

500 g fisk uden skind og ben (jeg bruger halv torsk halv laks)
1 æg
3 spsk. mel (hvede eller spelt)
1 dl cremefraiche eller fløde (laktosefri ved LOW FODMAP)
15 g hakket frisk ingefær
1 tsk. tørret chili (eller frisk)
2 hakkede forårsløg (kun den grønne top ved LOW FODMAP)
1 – 2 håndfulde hakket frisk basilikum
2 tsk. salt
Friskkværnet peber
Smør og olivenolie til stegning

Alle ingredienserne kommes i en foodprocessor og hakkes groft eller fint – som man nu ønsker det.

Formes til ca. 10 fiskefrikadeller og steges ved moderat varme i smør og olivenolie. Vær opmærksom på at de let bliver mørke.

(Lea)

Chokolademysli snitter

Til ca. 16 snitter

115 g brun farin
125 g smør
2 spsk sirup
210 g havregryn
40 g tranebær (tørrede)
10 g solsikkekerner
25 g kokosmel
85 g tørrede grofthakkede abrikoser eller dadler
50 g chokolade grofthakket (lys eller mørk – her er brugt mørk)
2 tsk blandede krydderier ( kanel, ingefær, muskatnød, kryddernellike)

Kom brun farin, smør, sirup i en lille gryde og varm det op ved svag varme til sukkeret er opløst.
Kom resten af ingredienserne i en skål og hæld sukkerblandingen over. Rør det hele sammen.
Smør en bageform på 25 x 18 cm og beklæd den med bagepapir.
Hæld dejen i bageformen og pres den ned for at jævne den ud.
Bag kagen i 35 min i en 150 grader varm ovn til den er gylden.
Lad kagen køle af i formen, inden du skærer den ud i snitter.
Snitterne kan holde sig i op til en uge i en lufttæt beholder.

(Lea)

Blommetrifli med ristede havregryn

8-10 personer

Kompot
800 g blommer f.eks. Valor (frosne halve blommer uden sten kan også anvendes, skal da tøs op, kom et par skefulde sukker mere på)
100 g flormelis

Ristede havregryn
50 g smør
100 g havregryn
100 g hasselnødder
6 spsk rørsukker

Fromage
3 blade husblas
4 dl græsk yoghurt, 10 %
6 spsk flormelis
3/4 dl dessertvin f.eks. Beaume de Venice
3 dl piskefløde

Kompot
Skær blommerne i kvarte og kom dem i et ovnfast fad, ca 20 x 30 cm.
Drys dem med flormelis. Bag dem ved 200 C i cirka 20 minutter. Køl af.

Ristede havregryn
Hak nødderne relativt fint.
Smelt smørret på en pande ved høj varme, men må ikke brune.
Tilsæt havregyn, nødder og sukker.
Rist blandingen ved middel varme under omrøring i 4-6 minutter – indtil havregrynene ‘risler’ mod panden.
Køl af.

Fromage
Læg husblassen i blød i 10 minutter.
Rør youghurt med flormelis.
Smelt husblas over vandbad, rør vinen i.
Hæld blandingen i youghurten under omrøring.
Pisk fløden til let skum og vend den i fromagen.

Saml triflien således.
Kom de ristede havregryn ovenpå blommerne. Kom fromagen oven på havregrynene, glat ud.
Sæt triflien i køleskabet i mindst 1 time, eller gerne en dag før den skal spises.

Alternativt kan triflien portionsanrettes i små glasskåle, lidt blomme, lidt havregryn og til sidst fromagen.

(Jette)