Lakridsmandler

lakridsmandler

50 mandler med skal
150 g blød nougat
2-3 spsk kakaopulver
2-3 tsk lakridspulver

Nougaten skal have stuetemperatur.
Bland kakao og lakridspulver på en tallerken.
Skær et lille stykke nougat af, kom det rundt om en mandel, så godt som det er muligt. Tril i lakrids-kakaopulver. Fortsæt med alle mandlerne. Tril alle mandlerne en gang til i lakrids-kakaopulver blandingen.

Lad lakridsmandlerne tørre på bagepapir og opbevar dem køligt og tørt.

 

 

Tian – squash, tomat og løg i ovn

IMG_9602

6 personer

800 g squash, f.eks. 2 gule og 2 grønne
750 faste, men modne tomater, f.eks. bøftomater
500 g løg
2 x 0,5 dl oliven olie
Cirka en spsk. tørret timian
Salt og peber

Skær løg og squash i cirka 0,5 cm skiver. Skær tomater i  skiver, cirka samme tykkelse, måske skal skiverne halveres, hvis tomaterne er meget store, det samme for squashen.

Kom 0,5 dl olie i en kasserolle, varm op til medium varme, kom løgene i og lad dem ”koge” i olien i cirka 10 minutter, rør ofte.

Kom løgene i et ildfast fad. Arranger tomater og squash i et pænt mønster. Kom resten af olien over. Kom salt, peber og timian på. Sæt i en 170 grader varm ovn i cirka en time. Billedet viser  fadet parat til ovnen.

Dette er en traditionel fransk ret, som jeg fik lovprist af vores franske familierelationer sidst vi i Frankrig, og den er fantastisk god som tilbehør til rødt oksekød. Grønsagerne blive bløde, aromatiske og lidt kandiserede.

(Jette)

Stikkelsbærdessert m rugbrødsknas og yoghurtcreme m hyldeblomst

DSC_0106

(4 personer)

Stikkelsbærkompot
300 g stikkelsbær (gerne umodne, har mere smag), frosne kan også anvendes
1 spsk vand
150 g sukker
¼ tsk vanillepulver
¼ tsk rød melatin
2 spsk sukker

Nip stikkelsbærrene og skyl dem. Kog dem med vand, sukker og vanillepulver i ca 10 minutter.
Tag gryden af varmen. Rør melatin ud i sukker og tilsæt det til kompotten under omrøring. Køl af.

 Rugbrødsknas
100 g rugbrød med kerner (ikke solsikke eller andre fedtholdige kerner)
50 g brun farin
3/4 spsk kanel
25 g groft hakkede hasselnødder

Riv rugbrødet groft. Bland det med kanel, farin og nødder. Spred det ud på en bageplade.
Bag i ovnen ved 175º C i 20-25 min. Rør et par gange undervejs. Når det rasler mod bagepapiret er det færdig. Køl af. Kan opbevares nogle uger i glas med tætsluttende låg.

Yoghurtcreme med hyldeblomst
2 dl græsk yoghurt (10 %)
3 spsk flormelis
1 ¼ dl piskefløde
½ dl hyldeblomstsaft (ufortyndet)

Rør yoghurt med flormelis og hyldeblomstdrik. Pisk fløden stiv. Bland fløden i yoghurten. Stil køligt et par timer i køleskab.

Anret desserten i dessertglas eller høje glas. Først et lag stikkelsbær, så rugbrødsknas og til sidst yoghurt creme. Pynt med en spiselig blomst, revet chokolade eller  andet.

(Jette)

Rå tun og avocadosalat

 

200g tun (sushikvalitet) i små tern
2 avocadoer i små tern

Dressing
6 spsk kokosmælk
4 spsk fiskesauce
2 spsk. Friskpresset limesaft
1 fed finthakket hvidløg
1 finthakket rød chilli

Ingredienserne til marinaden blandes og hældes over tun og avocado

(Anette)

Lynstegt tun med glacesauce -Sesimbra

IMG_2406[1]

Til fire personer.

Glace:
8 spsk svampe
1 løg
1 l kalvebouillon
Saft & skal af 2 appelsin
4 teske tomatpure
2 dl madeira
1,5 spsk honning
3 spsk balsamico
Ingredienserne koges ind til ca. 5 dl.
Saucen sies og 50 g koldt smør piskes i.

3 Ovnbagte rødbeder
Rødbeder skrælles og skæres i både
Lægges i et ildfast fad sammen med skiver af hvidløg, balsamico og salt og peber.
Bages i ovn ved 150 grader i ca. 45 min. -afhængig af tykkelsen på rødbedebådene.

Lynstegte grøntsager
Chilli, fintsnittet gulerod, porer, løg, peberfrugter eller andre grøntsager lynsteges i gryde eller pande.

Tunen ca. 100 G pr person (sushikvalitet)  lynsteges – 1-2 min. på hver side
Skæres i strimler og anrettes ovenpå grøntsagerne.
Glacesauce hældes over sammen med ristede sorte og hvide sesamfrø.

(Anette)

Passionsfrugt-marengs dessert

IMG_2409[1]

6 pasteuriserede æggehvider (svarer til 4 bægre, når de købes)
230 g flormelis
150 g mandler og 1 tsk malet kaffe

½ liter piskefløde (evt. laktosefri)
4 passionsfrugter
flormelis så det smager godt
Revet 70% chokolade

Blend mandler
Rør æggehvider stive, med 2 spsk flormelis, så den bliver sej
Vend resten af flormelis og de hakkede mandler og kaffen i.
Smør dejen ud over en smurt bagepapir på en bageplade, så det bliver en firkant
Bages 40 minutter v. 175 grader

Pisk flødeskum og vend indhold i passionsfrugter i. Smag til med sukker
Skær kagebunden i 4 lange stykker.
Læg flødeskum mellem to lag bunde. Smør flødeskum ovenpå og drys med revet chokolade.

(Mette)

Rødbeder med ingefær, chili og nellike -syltede

IMG_2426[1]

1 kg rødbeder
½ l eddike
400 g sukker
2 spsk. salt
1½ cm skrællet og fint revet ingefær
½ grøn chili
5 nelliker
5 sorte peberkorn

Kog rødbeder med i vand (ca. ½ liter). Tilsæt salt og kog rødbederne møre ca. 40-45 minutter. Når rødbederne er færdigkogte, sættes gryden under koldt vand, indtil rødbederne er så kolde, at man let kan skrabe skindet af. Skær top og bund fra. Skær rødbederne i tynde skiver.

Bland sukker, eddike, og øvrige ingredienser og sæt det over varmen til det koger. Tag gryden af varmen, og læg rødbedeskiverne i. Sæt gryden over varmen igen, og lad det hele lige koge op.

Tag chilien fra, og hæld rødbederne på skoldede sylteglas med de øvrige krydderier. Hæld væsken over, til de er dækkede. Luk låget mens det er varmt.

(Mette)

Marcipan/chokolade marengs med bær

Marcipanmaranges m bær

4 – 6 personer

1 dl æggehvide
1/2 tsk eddike
150 g flormelis
125 g marcipan
50 g mørk chokolade
1/4 l piskefløde til flødeskum (evt. laktosefri)
1/2 kg jordbær
300 g blåbær
Lidt flormelis til pynt

Pisk æggehvider, eddike og halvdelen af flormelisen til stift skum.
Vend resten af flormelisen i og pisk videre til det er stift igen.
Riv marcipanen og hak chokoladen groft og vend det hurtigt i marengs-massen.
Læg marengsen på en bageplade med bagepapir. Bred det ud til en diameter på 20-25 cm.
Bag i 30 – 40 min ved 150 grader, så den er sej og karamelagtig i midten. Sæt marengsen til afkøling på en rist.

Lige inden servering pyntes med flødeskum og de rengjorte bær.
Drys med flormelis over bærrene.

(Lea)

Æg med skinke og tomat

Æg i cocotte

4 stk

4 æg str. s/m
4 skiver lufttørret skinke
2 tomater
lidt olivenolie til at pensle formene med
evt. 8 blade basilikum

Pensl 4 små cocotter / muffinsforme med olie.
Læg i skive skinke i hver, så bund og sider dækkes nogenlunde.
Læg en tyk skive tomat i hver form.
Læg evt. et par blade basilikum ovenpå tomatskiven.
Slå et æg ud i hver form – uden at blommen går i stykker 🙂
Bag skålene ved 200 grader i ca. 15 min.

(Lea)

Enkel, mættende salat med tahindressing

Enkel salat

Opskriften er inspireret af Maria Engbjerg
4 personer

Ingredienser
1/2 lilla spidskål
2 gule rødbeder (alm. rødbeder kan også bruges, smager af mere)
3 gulerødder i forskellige farver
4 spsk. tahindressing (se nedenfor)
2 spsk. ristede sesamfrø
5 spsk. valnøddekerner
2 spsk. finthakket bredbladet persille
4 spsk. hakkede rosiner (evt flere efter smag)

Tahindressing
3 spsk. tahin
saften af 1/2 citron
ca. 1 spsk. soya
ca 1 spsk. flydende akaciehonning
2 spsk. balsamico eddike
1 fed fintrevet hvidløg
1 koldt vand efter smag og konsistens

Halvér spidskålen på langs og skær den i fine strimler, evt. på et mandolinjern.
Skræl gulerødderne og rødbederne og riv dem groft.
Pisk alle ingredienserne til tahindressingen sammen i en skål, juster tykkelsen på dressingen med vand, lidt ad gangen og smag evt. til med salt.

Kom spidskål, gulerødder og rødbede i en stor skål og vend det med tahindressing.
Rist sesamfrøene på en tør varm pande, til de bliver gyldne og begynder at poppe.
Anret salaten i en skål eller på et fad og fordel sesamfrø, rosiner og persille henover. Lad det gerne stå ca 1 time inden servering, så spidskål og rødder trækker dressingen, bliver blødere og smager af mere.

PS: Dressingen kan bruges på alle slags salater, hæld overskydende dressing i en beholder med låg og opbevar den i køleskabet, hvor den holder sig min. 1 uge.

(Britt)