Kagecreme

Mængden er til f.eks. 1 lag i en lagkage eller 1 lag i en æbletrifli til 6 personer

3 dl mælk
3 æggeblommer
5 – 6 tsk sukker
5 1/2 strøgne tsk maizena
2 tsk vaniljesukker eller kornene fra en stang vanilje.

Rør æggeblomme med sukker, tilsæt maizena.
Varm mælken til kogepunktet.
Kom mælken langsomt i æggemassen under stærk piskning.
Sæt cremen på komfuret og varm langsomt op under stadig piskning.
Når cremen begynder at stivne, tag gryden af komfuret og pisk fortsat lidt endnu.
Smag til med vanilje og lad cremen køle af.

Tips: Cremen kan efter afkøling piske op med flødeskum.

(Lea)

Hytteret – fra 70’erne

2 porrer (LowFODMAP – brug fortrinsvis det grønne af porrerne)
2 gulerødder
1/2 knoldselleri
2 spsk olivenolie
1/2 dl hakket persille
2-3 æg
400 g hytteost (LowFODMAP: laktosefri hytteost)
1/2 dl sødmælk (LowFODMAP: laktosefri mælk)
1-2 dl rasp
1/2 tsk salt
peber
evt. 1 fed revet hvidløg
evt. lidt hakket chili

Rens porrerne og skræl gulerødder og selleri.
Porrer snittes fint og gulerødder og selleri rives groft. Sauteres let i en pande med olie.
Skyl og hak persillen.
Pisk æg med hytteost, mælk, rasp og persille.
Rør de sauterede grøntsager med æggemassen og tilsæt salt, peber og evt. hvidløg og chili.
Kom det hele i et smurt ildfast fad, og bag det i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min.
Massen skal være fast og overfladen gylden.

(Lea)

Hønsesalat

250 g kogt hønsekød
250 g markchampignon
lidt olivenolie
lidt smør
100 g aspargessnitter fra dåse – eller dampede hvide asparges
1 dl cremefraiche 38 % (eller laktosefri 18%)
4 spsk mayonnaise
1 knivspids karry
1 tsk. dijonsennep
10 skiver tynd bacon
1 dl purløg
karse til pynt
salt og peber

Steg bacon sprødt – læg til afkøling
Rist rensede og kvarte champignon på pande med olie og smør – høj varme.
Skær det kogte hønsekød i tern, og vend det i en skål med champignon, purløg, asparges og 3/4 del bacon, der er skåret i mindre stykker.
Rør mayonnaise, cremefraiche, sennep og karry i en anden skål og smag til med salt og peber.
Rør dressingen sammen med hønsekødsblandingen.
Pynt med resten af baconen og klippet karse.

(Lea)

Bondekonens chokoladekage

Giver ca. 20 stykker

150 g smør
450 g sukker
3 æg
75 g kakao
600 g hvedemel
3 tsk natron
1 tsk vaniljesukker
7,5 dl kærnemælk
evt. flormelis til glasur og evt. andet pynt.

Smelt smørret i en lille gryde eller i en stor skål i mikrobølgeovnen.
Kom smørret i en røreskål sammen med sukker.
Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk det lyst og skummende.
Bland kakao, mel, natron og vaniljesukker, og sigt det i dejen under omrøring skiftevis med at kærnemælken hældes i.
Fordel dejen i en bradepande (25 x 35 cm) foret med bagepapir.
Bag kagen nederst i ovnen ved 200 grader i 35 – 40 min.
Pynt eventuelt den afkølede  kage med glasur og kagekrymmel, eller hvad du synes.
Jeg har pyntet med kokosglasur. (Og jeg kom også 100 g hakket mørk chokolade i dejen :-))

(Lea – efter Annette fra Stenkrogens opskrift)

Grønne umodne syltede tomater

Ca. 500 g grønne umodne tomater
Lage: 1,5 dl vand og 1,5 dl eddike (f.eks. Æbleeddike)

Prik tomaterne tæt med et spyd eller lignende. Læg dem i lagen et døgn.

2.dagen
Tag tomaterne op og læg i en gryde. Bland halvdelen af lagen med :
375 g sukker
1-2 nelliker
4 skiver frisk ingefær
1 stang kanel
1 flækket chili
3 fed hvidløg i skiver

Kog tomaterne i denne lage i 15-20 minutter. Læg tomaterne i atamonskyllede glas, og kog lagen lidt ind og hæld over. Luk med tæt låg.

Mette

Bearnaise Sauce

50 g smør
1/2 dl vand
1 grøntsags bouillon terning
2 spsk bearnaiseessens
3/4 l piskefløde

Alt blandes og varmes til kogepunktet under omrøring.

4 æggeblommer piskes i en skål, den varme masse piskes forsigtigt i lidt ad gangen. Hældes tilbage i gryden og varmes under omrøring til kogepunktet, og tages derefter straks af.

Lida

 

Sønderjysk rugbrødslagkage (Brødtorte)

Bunde:
4 æg
175 g sukker
100 g reven rugbrød uden kærner (lidt kærner gør ikke noget)
25 g hvedemel
25 g kartoffelmel
1 spsk kakao
1 tsk hjortetaksalt

Fyld:
2 dl mælk
2 æggeblommer
4 tsk sukker
4 strøgne tsk maizena
1 tsk vanilje
1/4 l piskefløde
Ribsgelé eller andet syrligt gelé/marmelade

Pynt:
Lidt reven mørk chololade

Bunde:
Pisk æggeblommer og sukker lyst og skummende.
Hak/riv rugbrødet. Bland rugbrød, hvedemel, kartoffelmel, kakao og hjortetakssalt i æggemassen.
Pisk æggehviderne og vend dem forsigtigt i dejen.
Fordel dejen i 3 forme til lagkagebunde og bag dem ved 190 grader i 15 – 20 min.
Afkøl bundene et øjeblik, inden du vender dem ud på en bagerist.

Fyld:
Rør æggeblommer med sukker og tilsæt maizena.
Varm mælken til kogepunktet. Kom langsomt mælken i æggemassen under stærk piskning.
Sæt cremen over ilden under stadig omrøring. Når cremen begynder at stivne tag gryden af varmen, men fortsæt med at piske.
Smag til med vanilje.
Pisk fløden stiv. Bland ca halvdelen af flødeskummet i den afkølede creme.
Resten af flødeskummet skal du bruge til at smøre på toppen og siderne af lagkagen.

Læg kagen sammen ved at smøre et lag gelé/marmelade + et lag creme på den 2 nederste bunde. Læg sidste bund på toppen.
Smør flødeskum på toppen og siderne. Drys med reven chokolade.

(Lea – dette er en gammel familieopskrift formidlet videre af min sønderjyske faster)

Svensk fiskesuppe

3 personer

2 løg (LowFODMAP: brug skalotteløg)
1 spsk smør
1 dåse/karton flåede tomater
3/4 l grøntsags- eller fiskebouillon
1 dl hvidvin
Et drys timian
300 g torskefilet
2 dl piskefløde (LowFODMAP: laktosefri piskefløde)
150 g rejer
1 bundt dild
Salt og peber

Snit løgene i ringe og sauter dem i smør i en gryde.
Tilsæt de flåede tomater.
Hæld den varme bouillon i gryden.
Tilsæt hvidvinen samt timian og kog suppen i 15 min.
Skær torsken i strimler og kom den i suppen. Lad suppen koge op.
Tilsæt piskefløden og kog op.
Smag til med dild, salt og peber.
Kom rejerne i kort før servering.

Suppen kan serveres med f.eks. hvidløgsbrød.

(Lea – opskrift fra svenske Karin)

Julesild med porter og julebryg

4 marinerede sild
1 porter
1 julebryg
100 g brun farin

Julekrydderier:
4 stjerneanis
6 hele kardemommekapsler
5 nelliker
2 kanelstænger
50 g mandelsplitter.

Pynt:
Kapers med stilk

Tilberedning:
Bring øllene i kog og tilsæt brun farin. Smag evt. til med balsamico.
Kom julekrydderierne i lagen og lad den trække, til den er kold.
Sigt lagen, tilsæt silde-fileterne og mandelsplitterne.
Lad sildene trække i min. 24 timer.
Pynt med kapers lige inden servering.

(Jane)

Nøddetærte med bær

200 g sukker
3 æg
200g hakkede mandler/nødder
1/4 l piskefløde
1 bakke bær (jordbær, hindbær, brombær eller blåbær/ 100 g grofthakket mørk chokolade

Pisk æg og sukker sammen.
Hak mandler/nødder groft, og vend dem i æggemassen.
Kom bagepapir i bunden af en springform og smør siderne med smør.
Bag kagen ved 200 grader i 30 min. på nederste rille i ovnen.
Stik i kagen for at mærke om den er bagt igennem.
Vend kagen ud på et fad med bunden op.
Pisk fløden til skum.
Når kagen er afkølet pyntes den med flødeskum og bær eller reven chokolade.

(Lea)