Da vi startede projektet, spurgte vi os selv: Hvordan kan du gøre madlavningen for den lille og store husholdning i en ujævn hverdagsrytme lettere og sjovere – og med omtanke så du undgår for stort madspild, og måske sparer penge?
Vi har meget forskellige husholdninger, der varierer i størrelse og tid til madlavning, i løbet af ugen og med årets gang. Så hvordan kunne vi tilrettelægge det praktisk og samtidig have mest mulig fleksibilitet og plads til den kreative og givende proces, som madlavning er? Det, vi fandt ud af, vidste vores formødre godt:
Hvis du flytter fokus fra det daglige spontane indkøb i forbindelse med et enkelt måltid, til opfyldning af det du har på lager, vil kreativiteten ikke kun foregå i ulvetimen foran frysedisken i det lokale supermarked, men i køkkenet, på baggrund af en lidt mere langsigtet indkøbspolitik og planlægning. Dit lager kan bestå af forskellige delelementer og enkelt-ingredienser frosset, tørret, konserves eller friskt, som kan sammensættes fleksibelt og forskelligt til varierede retter.
Egentligt svarer det til at genetablere oldemors fadebur med syltning og henkogning, blot suppleret med mere moderne hjælpemidler som fryser, køleskab, konserves og mikroovn mm. Der vil stadig være plads til det spontane daglige køb, og en kreativ madlavning, hvor retter kan sammensættes af friske råvarer, kombineret med nogle af de ingredienser, du ellers har på lager.
Ved at forhåndstilberede nogle ingredienser eller gemme rester, kan du vælge at mikse daglige retter ud fra de forskellige typer af depoter – her listet i søjler – som du vælger at bruge. Pointen er, at du har et antal depoter (frysevarer, tørrede varer, friske varer, kølevarer friske varer osv.), hvorfra du kan mikse. Det kræver lidt forhåndsplanlægning, og at du finder en rytme til at fryse, sylte, koge lidt større portioner, som gemmes i mindre enheder, for at kunne bruges i forskellige retter. Det er altid nemt at gemme en rest, som kan indgå i en ny ret en anden dag.
Når du alligevel har besluttet dig for at lave mad, så kan du ligeså godt lave større portioner ad gangen, så du faktisk bevidst producerer rester, som kan indgå i et andet måltid på en anden måde, en anden gang. Hvis det bliver en systematik, kan det lette dig i de mere pressede madlavnings- og indkøbssituationer. Reserver dage, hvor du har god tid til at lave mad, og lav rigeligt, så du har et lager til de dage, hvor det bare skal gå stærkt, men stadig være varieret og lækkert. Du gemmer således ikke kun færdigretter, men også dine egne ’halv-fabrikata’, som hurtigt kan mikses med andre dele af dit depot-lager eller friske varer og dermed tillaves, og skaleres op og ned.
Der er her givet eksempler på hvilke ting man kan lægge i depoterne, her kaldt søjlerne. Disse depoter vil være forskellige fra husholdning til husholdning. Ideen er, at du selv skal lave din egen søjleprofil ud fra den livsstil du gerne vil understøtte, og de spisevaner du gerne vil fremme i den lille eller store husholdning. Nogle ønsker mere økologisk, nogle mindre fedt, andre overvejende vegetarisk. Du skal selvfølgelig finde dit eget miks.
Din søjleprofil vil måske variere med årstiderne, så du i perioder måske bruger mest fra f.eks. fryser og i andre perioder mest friske råvarer. Eller måske bor du somme tider på landet og somme tider i byen, og der vil være adgang til forskellige muligheder, afhængig af hvor du er. Vores egen erfaring er at det er i efterår og vinter vi har tid til at planlægge, sylte, gemme og bage til senere brug, mens det om sommeren er nemt at få billige, friske råvarer af alle slags. Men også her kan en pose forkogte kikærter komme til hjælp i en snæver vending.
Variationen i indholdet i depoterne/søjlerne kommer ved at du løbende fylder op i de forskellige søjler, noterer ned, hvad du har på lager, og i øvrigt laver mad ud fra: ’Hvad har jeg af ingredienser i de forskellige søjler, kan jeg sætte sammen til en god ret i dag – evt. suppleret med friske råvarer eller friske krydderier’. Eller ’sig mig hvad du har ’i dit depot’, så skal jeg sige hvad du skal have til middag’.
Det betyder at når du køber ind, så køber du ikke blot ingredienser til en bestemt ret, men til mange forskellige mulige retter. Du køber ind til dit ’lager’ i søjlerne. Gør dig klart hvad du altid vil have på lager – ikke bare i køleskabet, men også hvilke olier, eddiker, dressinger osv. vil du kunne veksle mellem? Søjlerne bliver på den måde en slag basisindkøbsliste.
Søjlerne er her i råudkast, til ideudvikling:
- Friske råvarer
- Køleskab med friske råvarer, mejeriprodukter, rester
- Frostvarer
- Mel, gryn, ris, pasta, korn, frø, nødder og kerner
- Tørret frugt, grønt, svampe, bønner mm.
- Bagværk
- Henkogt/syltet
- Olie, eddike, Soya mm. til dressing
- Konserves
- Krydderier
Sådan kan du gøre:
- Find din egen søjleprofil og producer til lager (fryser, tørret, syltet osv.)
- Køb ind til lager og gem rester
- Noter dit lager ned og streg ud når du har brugt, hold øje med datoer. Brug for eksempel ‘påmindelser’ i IPhone, til at lave lister i. De kan deles med andre i husstanden, så alle kan følge med
- Pluk fra lager og miks dine retter med friske varer
Hvordan vil du fylde din egen søjleprofil ud?
Se under søjler for at finde forslag til inspiration.
God fornøjelse.
(Lea og Mette)