Kylling i karry med kikærter

Kylling med kikærterTil 4 personer

300 g kogte kikærter
6 spsk. olie ( fx oliven eller sesam)
600 g kyllingefilet i strimler
3 løg i ringe
2 porrer i ringe
2 spsk. karry
3 – 4 fed hvidløg
2 tsk. fintrevet økologisk appelsinskal
lidt revet muskatnød
4 – 5 dl. bouillon (hønse eller okse)
saft af 1 appelsin
1 dl piskefløde
salt og friskkværnet peber

Rist de kogte kikærter sprøde i olie. Tag dem af panden.
Sautér kyllingekødet på alle sider i olien fra kikærterne, tag det op.
Sautér løg og porrer i resten af olien, til de er klare.
Tilsæt karry, og rist blandingen godt igennem 1-2 minutter.
Kom hakket hvidløg, appelsinskal og muskatnød ved, og vend det godt sammen.
Hæld bouillon og appelsinsaft på, og lad det simre 10 min.
Tilsæt kylling og fløde, og kog til retten jævner let. Smag til med salt, peber, karry og lidt appelsinsaft.
Servér med de ristede kikærter hældt over.

(Lea)