Buddha-bowl

8 PERSONER

Salat

  • 1 lille hokkaidogræskar
  • lidt olivenolie
  • 100 g frisk baby spinat
  • 2 avocado, skåret i tynde skiver
  • ¼ rødt spidskål, fintsnittet
  • 3 gulerødder, revet med juliennejern
  • 1 squash, revet, med juliennejern
  • 1 pakke lucernespirer
  • salt og friskkværnet peber
  • Ca 300 g god røget laks, skåret i mundrette stykker

Pynt

  • lidt ristede sesamfrø
  • sort lavasalt (eller sorte spiselige frø) til dekoration
  • 8 limebåde

Edamame-mos

  • 300 g edamamebønner (uden bælg)
  • 4 spsk olivenolie
  • saft fra 1 lime (eller lidt citronsaft)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 håndfuld persille
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • salt og friskkværnet peber

Dressing

  • 1 dl olie,
  • 1/3 – 1/2 dl limesaft
  • lidt salt og peber

Fremgangsmåde

Hokkaido

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Halver hokkaido, skrab kernerne ud og skær de to halve i tynde skiver (ca. 0,5 cm).
Vend hokkaidoskiverne i olie og placer dem på en bageplade med bagepapir. Drys lidt salt over dem.
Bag dem i 25-30 minutter i ovnen.

Edamame-mos

Overhæld edamamebønnerne med kogende vand og lad dem ligge i vandet i 5 minutter. Dræn vandet fra.
Blend edamamebønnerne med resten af ingredienserne i foodprocessoren. Tilsæt lidt vand, hvis massen er for tyk.
Smag til.

Dressing

Ryst alle ingredienserne grundigt sammen.

Buddha-bowl

Anret i 8 skåle, ca på størrelse med en ymerskål.
Kom en lille håndfuld spinat i bunden af skålene.
Skær hokkaidogræskar i mindre stykker, dæk spinaten med dem.
Fordel grønsager og laksen i portioner langs skålens kanter.
Kom en skefuld edamamos på toppen og pynt med lucernespirer, sort salt/frø og ristede sesamfrø.