Grønkålssalat med syltede rønnebær

4 personer

Salat

4-8 blade grønkål, brug de mest krusede fra toppen af grønkålsstokken, de er mindst grove.
1 pære
1 håndfuld valnødder
1 spsk syltet rønnebær (kan erstattes af granatæblekerner)

Dressing

2 spsk valnøddeolie
1 spsk hindbæreddike eller anden frugteddike
1 tsk flydende honning eller 1 spsk sukkerlage fra de syltede rønnebær
salt, peber

Fremgangsmåde:

Skyl grønkålen og slyng vandet fra. Riv bladene i små stykker, stokken skal ikke bruges. Skær pæren i mindre stykker. Hak valnødder meget groft.
Bland grønkål og pære.
Bland ingredienserne til dressing. Kom dressing på grønkålen og pærerne, må gerne trække et par timer.
Tilsæt valnødder og rønnebær lige inden salaten serveres.