Citrus Symfoni

 

 

2015-10-17 16.49.122015-10-17 16.48.542015-10-17 16.07.392015-10-18 12.09.02

Lemon Sorbet

Kan laves i forvejen

2 dl vand
100 g sukker
3 usprøjtede citroner
1 usprøjtet lime
1 bæger pasteuriseret æggehvide
3 spsk flormelis
Skal rives af 1 citron og 1 lime

Blancher citrusfrugterne i kogende vand og læg dem straks over i koldt vand.
Sukkerlage koges af sukker og vand. Tag gryden af varmen. Tilsæt saft fra 3 citroner og 1 lime. Tilsæt revet skal fra lime og citron.
Hældes i form. Frys i 2 timer.
Pisk æggehvide og tilsæt flormelis, så æggehviden bliver ’sej’.
Blend isen og bland med de stive æggehvider.
Frys. Rør under indfrysning.

Syltede Kumquats og appelsingele
Kan laves i forvejen

 1-2 Kumquats per person
10 g sukker pr Kumquat
4 Appelsiner – usprøjtede
11/2 blad husblas
Hvide og sorte sesamfrø, ristede
Chokolade til at rive eller overtræk af kumquats

10 Kumquats Blancheres og lægges straks i koldt vand. Prik Kumquats inden med en tynd gaffel eller pind.
Sukker (100 g) smeltes i en gryde. Må ikke blive brunt.
Kumquats vendes i forsigtigt.
Tilsæt revet appelsinskal af to appelsiner.
Tilsæt saft af 2 appelsiner.
Skræl 1 appelsin, og skær både i tynde skiver og tilsæt.
Det hele koges ind, ca. 1 kvarter.
Kumquats tages forsigtigt op og lægges i en beholder. Køleskab. Tilsæt evt lidt honning eller sukker, hvis den ikke er sød nok.
Saften sies og blandes med husblas, der ligger i koldt vand til det er blødt, og som opvarmes og smeltes forsigtigt i saften. Denne hældes i små glas/beholdere. Sættes i køleskab.
Frugtkød lægges i en lille skål i køleskab. Skal blendes og piskes med lidt frisk appelsinsaft ved servering til en slags skum.

Servering

Kumquats overtrækkes med chokolade (alternativt så server et stykke fint fyldt chokolade til, som vist her, eller riv chokolade over).
Der lægges 2 Kumquats på hver tallerken.
Appelsinfrugt og frisk saft blendes/piskes til skum. Hældes over Kumquats.
En-to kugler citronsorbet lægges ved.
Den gelerede appelsinsaft tages forsigtigt ud af det lille glas og vendes i sorte og hvide ristede sesamfrø og der lægges 1-2 stykker på hver tallerken.

Mette
Efter inspiration fra Padaria, restaurant i Sesimbra