Kryddereddike

5 dl vineddike (rød eller hvid)
1 stængel salvie
1 stængel rosmarin
1 stængel timian
1 stængel oregano
1 stort fed hvidløg skåret i halve

Nip det nederste af stænglerne og skyl dem HELT rene. Alternativt kan du skylle og tørre urterne, inden du bruger dem, hvis du ikke kan få dem helt fri for jord.
Kom krydderurterne og det overskårne fed hvidløg i et højt glas med låg og hæld eddike over, så det dækker helt. Sæt låg på.
Lad eddiken trække i køleskabet i ca. 6 uger.

Si eddiken gennem et kaffefilter over i en rengjort glasbeholder.
Er nu klar til brug i dressinger. Behøver ikke at stå i køleskab.

(Lea)