Blommechutney

250 g halve og udstenede blommer (jeg fryser dem først, så kan man nemt fjerne skindet)
75 g sukker
0,75 dl æblecidereddike (eller anden vineddike)
1 spsk friskrevet ingefær (eller 1 tsk stødt ingefær)
1 kanelstang (eller 1/2 tsk stødt kanel)
1/2 tsk stødt kardemomme
1 nip salt
2 spsk rosiner

Kom de halve blommer i en gryde med sukker og eddike.
Tilsæt ingefær, kanelstang og kardemomme.
Bring det i kog, og lad det simre uden låg til blommerne koger ud, og det begynder at tykne (ca. 25 min)
Rør jævnligt undervejs og tilsæt rosiner de sidste 10 min.
Smag til med et nip salt, sukker og eddike.

Kan holde på køl min 1-2 uger.

Hvis du ønsker en mere skarp chutney, kan du tilsætte finthakket, frisk chili.

(Lea)