Hytteret – fra 70’erne

2 porrer (LowFODMAP – brug fortrinsvis det grønne af porrerne)
2 gulerødder
1/2 knoldselleri
2 spsk olivenolie
1/2 dl hakket persille
2-3 æg
400 g hytteost (LowFODMAP: laktosefri hytteost)
1/2 dl sødmælk (LowFODMAP: laktosefri mælk)
1-2 dl rasp
1/2 tsk salt
peber
evt. 1 fed revet hvidløg
evt. lidt hakket chili

Rens porrerne og skræl gulerødder og selleri.
Porrer snittes fint og gulerødder og selleri rives groft. Sauteres let i en pande med olie.
Skyl og hak persillen.
Pisk æg med hytteost, mælk, rasp og persille.
Rør de sauterede grøntsager med æggemassen og tilsæt salt, peber og evt. hvidløg og chili.
Kom det hele i et smurt ildfast fad, og bag det i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min.
Massen skal være fast og overfladen gylden.

(Lea)