Lagkage med hindbærmousse

Nøddebunde

3 æg
115 g sukker
90 g mel
75 g hasselnødder
1 tsk pulverkaffe
1/4 tsk bagepulver
Hak nødder fint.

Pisk æg og sukker på køkkenmaskinen i mindst 3 minutter, til de er meget luftige.
Kom pulverkaffen i. rør rundt og lad den opløses i æggemassen. Kom de hakkede nødder i, sigt mel og bagepulver i, rør rundt.
Hæld dejen i en springform ca 24 cm.
Bag ca 30 minutter ved 175 grader C.

Hindbærmousse

500 g hindbær (frosne eller frsike)
6 spsk sukker
reven skal af en appelsin
6 spsk tyrkisk yougurt
4 dl piskefløde
4 blade husblas

3 dl piskefløde til pynt
frysetørret hindbær til pynt
evt friske roser til pynt

Fremgangsmåde:

Kog hindbær med sukker, køl af. Eller blend hindbær med sukker.
Tilsæt reven skal af appelsin og yoghurt.
Sæt husblas i blød i koldt vand i ca 15 minutter.
Tag husblassen op. Smelt den over vandbad i en skefuld vand. Kom husbalssen i hindbærrene under omrøring.
Pisk fløden stiv. Vend den i hindbærrene. Sæt på køl.

Lagkagen

Lagkagen lægges sammen, når moussen begynder at blive stiv.

Flæk nøddebunden i to. Kom halvdelen af hindbærmoussen på den ene halvdel. Brug evt springformekanten som ‘stopklods’ rundt om kagen. Læg den anden halvdel af kagebunden på. Kom resten af hindbærmoussen på. Sær på køl, indtil moussen er helt stiv.

Pisk fløden stiv, pynt kagen.

(Jette)