4 – 6 personer
1 kg kalvebryst – udbenet
75 g bacon
1 porre (eller det grønne af 2 porrer ved LowFODMAP)
25 g tørrede tranebær
25 g valnøddekerner
1/2 tsk timian
salt og peber
1 spsk smør
1,5 dl tør hvidvin eller rødvin
2 gulerødder
2 persillerødder
evt soya
Skær bacon i tern.
Rens og snit porren i skiver.
Sauter bacon, porre, tranebær og valnøddekerner i smørret i en stegegryde.
Skær kalvebrystet midt igennem og gnid det med salt og peber samt timian.
Læg fyldet på det ene stykke.
Læg det andet stykke over og luk kalvebrystet med kødnåle hele vejen rundt.
Kom lidt mere smør i stegegryden og brun kalvebrystet på begge sider.
Tag kødet op af gryden og læg det i en stegeso og tilsæt vin og 1,2 dl vand.
Sæt stegesoen i ovnen. Sæt ovnen til 150 grader og lad kalvebrystet stege i 3 timer.
Tilsæt herefter gulerødder og persillerødder, der er skrællet og skåret i store tern. Tilsæt evt. lidt mere vin.
Steg videre i 1/2 time.
Når kalvebrystet er stegt færdigt, tages kødet og grøntsagerne op.
Hæld skyen i en gryde, fjern evt noget af fedtet, og jævn skyen til en sovs, der smages til med salt, peber og evt lidt soya.
Server evt kartoffelsmos eller ris til kødet og grøntsagerne.
(Lea)